Fællesskabet Jernløse er en samlende forening, der består af Jernløse Gymnastikforening, Jernløse Badmintonklub og Jernløse Fodboldklub. Foreningen arbejder for at fremme sport, motion og fællesskab i lokalområdet ved at tilbyde aktiviteter og faciliteter til alle aldersgrupper. Med fokus på samarbejde og engagement skaber Fællesskabet Jernløse rammerne for fysisk aktivitet, socialt samvær og et stærkt lokalt sammenhold.
Vi arbejder på at udvide Jernløse Hallen til et moderne idræts- og kulturcenter, der kan rumme endnu flere sportsgrene, fritidsaktiviteter og kulturelle arrangementer. Målet er at skabe et fælles samlingspunkt for alle aldersgrupper i lokalområdet, hvor vi kan styrke fællesskabet, fremme sundhed og tilbyde bedre rammer for eksisterende brugere samt nye aktiviteter.
Forestil dig en hverdag, hvor forældre afleverer deres børn i skolen gennem den fælles indgang til skole, SFO og idræts- og kulturcentret. Her bliver man mødt af liv og aktivitet: seniorer spiller badminton, floorball eller dyrker yoga i hallen eller salen. Man ser måske også forældre, der efter at have afleveret deres børn, går direkte op i motionscentret for at træne. For børnene er det let at bevæge sig direkte fra skole eller SFO til deres sportsaktiviteter, hvor forældrene senere kan hente dem – og nogle vælger måske selv at dyrke sport samtidig med deres børn.
Centret bliver en levende ramme, hvor brugerne hele tiden møder hinanden på kryds og tværs af aktiviteter: sportsudøvere, deltagere i kulturelle arrangementer, de ældre møder de yngre, der mødes til møder eller sociale aktiviteter. Visionen er at skabe et åbent og inkluderende sted, hvor alle kan blive inspireret til at deltage aktivt i det lokale fællesskab. Vi ønsker at tilbyde rammer for både organiserede og uorganiserede aktiviteter, så centret bliver et sted for hele området, hvor nye møder og fællesskaber kan opstå.
Vi ønsker samtidig at skabe inspirerende rammer for seniorer, hvor de kan mødes og dyrke sport i formiddagstimerne. Aktiviteter som badminton, yoga, floorball og andre former for motion vil give seniorerne mulighed for at være aktive, sociale og en del af det levende fællesskab, centret tilbyder.
Vi er super glade for at dele fantastiske nyheder! 🎉
Holbæk Kommunalbestyrelse har godkendt budgetaftalen for 2025, hvilket betyder, at vi har sikret midler til vores ambitiøse projekt om et kultur- og fritidscenter i Jernløse! Denne støtte bringer os et skridt tættere på at realisere vores vision for et samlingspunkt for hele lokalområdet.
Med budgetaftalen er der afsat 5 millioner kroner i 2026 og 5 millioner kroner i 2027 til projektet, som er et samarbejde mellem Fællesskabet Jernløse (Jernløse Badmintonklub, Jernløse Boldklub, Jernløse Gymnastikforening og Jernløse Skole). Dette er et kæmpe skridt i retningen mod at skabe et samlingspunkt for sport, kultur og fællesskab for hele lokalområdet.
Følg vores rejse og bliv en del af fællesskabet ved at like vores sider på Facebook og Instagram!
Projektet omfatter:
Vi ønsker, at dette center skal blive et sted, hvor alle kan mødes, dyrke sport og skabe stærke fællesskaber.
Tusind tak for al jeres støtte – sammen bygger vi fremtiden for Jernløse! 💪🙌
I går deltog vi i første session af en Fundraiser-workshop, arrangeret af Holbæk Kommune.
Over tre spændende og lærerige gange får vi hjælp til at finpudse vores vision for Jernløse Idræts- og Kulturcenter.
Målet er klart:
Vi vil blive endnu bedre til at udarbejde stærke fondsansøgninger, så vi kan realisere drømmen om et moderne center, der samler sport, kultur og fællesskab i Jernløse.